Få refunderet rejseomkostninger ved at udfylde udgiftsbilaget og sende det til Finansforbundet.
Hent udgiftsbilag (pdf)
Regler for refusion (pdf)
Orientering og kørselsgodtgørelse (Word)
Børnepasning
Finansforbundet refunderer udgifter til børnepasning, hvis du er alene med dine børn, eller hvis din ægtefælle/samlever er forhindret i at passe børnene, mens du er på kursus. Det kan være på grund af skifteholdsarbejde, tjenesterejse eller lignende. Det er dog en betingelse for refusion, at du ikke kan arrangere anden gratis børnepasning under dit kursusophold. Det er Socialministeriets satser for døgnpleje, der danner grundlag for betalingen. Ønsker du at få refusion for disse udgifter, skal du altid kontakte Finansforbundet før kursusstart.
Diæter
Har du mere end tre timers transport til kursusstedet, kan du få refunderet bespisning efter regning indtil et beløb af maksimum kr. 100.
Telefon
Finansforbundet dækker rimelige telefonudgifter under kursus – dog ikke udenlandske opkald.
Frihed
Du kan finde reglerne for frihed til uddannelse i din overenskomst. Husk at aftale frihed med din daglige leder, inden du tilmelder dig et kursus.