Persondatapolitik

Denne persondatapolitik er henvendt til medlemmer og øvrige eksterne interessenter i forhold til at give indblik i, hvilke data Finansforbundet indsamler, hvorfor de indsamles og hvad  de anvendes til.

​​

For ikke-medlemmer og samarbejdspartnere

Åbn alle

Derfor behandler vi dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger, som du har givet os i forbindelse med din kontakt til Finansforbundet. Det kan være i forbindelse med, at du har tilmeldt dig et nyhedsbrev, anvendt vores lønberegner, deltaget i en undersøgelse eller kontaktet en medarbejder i Finansforbundet pr. e-mail.

Vi behandler i denne sammenhæng følgende personoplysninger:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer

Du kan læse mere i Finansforbundets privatlivs- og cookiepolitik

​   

For medlemmer

Åbn alle

Derfor behandler vi dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne varetage dine interesser i alle henseender som faglig organisation. Det gælder, når vi registrerer din betaling af kontingent, udarbejder analyser og undersøgelser, og når du benytter dig af vores medlemstilbud, f.eks. modtager rådgivning om dit ansættelsesforhold, deltager i arrangementer og modtager vores nyhedsbreve. I forhold til nyhedsbreve indsamler vi desuden oplysninger om, hvorvidt nyhedsbrevet er åbnet, samt hvilke nyheder du har læst, så vi kan forbedre og målrette indholdet til dig samt føre statistik.

De personoplysninger vi behandler, har du eller f.eks. din tillidsmand eller arbejdsgiver udleveret til os i forbindelse med dit medlemskab af Finansforbundet.

 Vi behandler disse personoplysninger:

  • Navn, CPR og medlemsnummer
  • Privatadresse, privattelefon og privat e-mail
  • Arbejdsstedsoplysninger, herunder din arbejdsmail og telefonnummer
  • Stillingsbetegnelse
  • Oplysning om medlemskab af Finansforbundet.

Hvis du modtager juridisk bistand i forbindelse med en sag, der er relateret til dit ansættelsesforhold, kan vi derudover behandle personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, helbredsoplysninger, straffedomme og lovovertrædelser samt seksuel orientering.

Vi videregiver ikke personoplysninger uden grund

Vi videregiver kun personligoplysninger til virksomheder, organisationer, advokater, offentlige myndigheder og enkeltpersoner uden for Finansforbundet, når der er grund til det. Det sker i følgende tilfælde: 

  • Af juridiske årsager: Vi videregiver personligoplysninger til virksomheder, organisationer, advokater og offentlige myndigheder, hvis det er nødvendigt for at:
    • overholde overenskomst eller lovgivning
    • varetage dine vitale interesser   
    • varetage Finansforbundets legitime aktiviteter som faglig organisation
    • eller hvis det er forbundet med et retskrav.
  • Med dit samtykke: Vi videregiver dine personoplysninger, hvis du har givet samtykke til det. Det kan f.eks. være til brug af E-Boks, så du kan modtage vigtige informationer, eller det kan være oplysninger om fødeallergi til et kursussted.

Du kan læse mere i Finansforbundets privatlivs- og cookiepolitik

​   

For alle

Åbn alle

Du bestemmer over dine personoplysninger

Persondataforordningen sikrer dig retten til at:

  • få indsigt i de personoplysninger, som vi har om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser.
  • gøre indsigelse mod, at vi indsamler og behandler dine oplysninger.
  • kræve, at vi sletter, blokerer eller retter oplysningerne.
  • få udleveret de data, som du har givet til os, i et maskinlæsbart format og til at få sendt dine data til en anden dataansvarlig.
  • tilbagekalde de samtykker, som du har afgivet. Hvis du gør det, sletter vi dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte med at behandle dem på andet grundlag. På "Mit forbund" (indsæt link) kan du selv se og ændre dine samtykker.

Hvis du ønsker indsigt eller vil rette dine persondata, kan du kontakte os på mailadressen gdpr@finansforbundet.dk eller på telefonnummer 32 96 46 00.

Du kan også læse nærmere i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Og husk, at du kan klage til Datatilsynet, hvis du ikke mener, at vi behandler dine personoplysninger efter den gældende lovgivning.

Vi passer på dine personoplysninger

Vi sletter (eller anonymiserer) løbende personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, vi har nævnt i denne politik.

Vi arbejder hele tiden på at beskytte Finansforbundet og de personoplysninger, som vi lagrer, mod uautoriseret adgang, ændringer, eller at de bliver offentliggjort eller ødelagt.

Vi har bl.a., sørget for, at vi har:

  • Antivirus på alle de IT-systemer, der behandler personoplysninger.
  • Backup af alle de IT-systemer, der behandler personoplysninger.
  • Brug af branchetypiske IT-systemer til at behandle aktiviteterne.
  • Adgangsbegrænsning på personoplysninger, så medarbejdere kun har adgang, når det er nødvendigt.
  • Databehandleraftaler med leverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne.
  • Tavshedserklæringer med de medarbejdere, der har behov for at behandle personoplysninger.
  • Vejledning i sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver for medlemmer, der har adgang til informationssystemer.
  • Risikovurderinger og dokumentation af alle de systemer, der behandler personoplysninger, så vi kan sikre et oplyst grundlag for sikkerhedsniveauet.

Hvis vi ændrer persondatapolitikken

Der kan opstå behov for, at vi ændrer vores persondatapolitik. Men vi begrænser ikke dine rettigheder i forhold til persondatapolitikken uden dit udtrykkelige samtykke.

Hvis vi ændrer i persondatapolitikken, kan du læse det her på siden. Hvis ændringerne er væsentlige, vil vi gøre opmærksom på dem på en mere iøjnefaldende måde, f.eks. sende en e-mail.