Fejl i opkrævning: Penge retur til dig

Hvis du betaler kontingent til Finansforbundet via Betalingsservice, har du måske oplevet, at der er trukket for meget i begyndelsen af februar. Hvis du er blandt dem, der har betalt for meget, skal du naturligvis have pengene retur. Vi overfører pengene til din Nemkonto i løbet af uge 8 og 9. Hvis du mod forventning ikke har modtaget pengene ved udgangen af uge 9, kan du skrive til os på medlem@finansforbundet.dk. Vi beklager fejlen!