Med en akademiuddannelse får du anerkendt din erhvervserfaring som en del af din efteruddannelse. Fagmodulerne tæller nemlig 60 ECTS-point, og din erhvervserfaring (på minimum 2 år) tæller også 60 ECTS-point. En akademiuddannelse svarer således til en kort videregående uddannelse på i alt 120 ECTS-point.
Kilde: AU-guiden
En akademiuddannelse består af minimum fem fagmoduler og et afgangsprojekt. Uddannelsen er kompetencegivende, og du opnår for visse linjers vedkommende adgang til HD 2. del eller andre diplomuddannelser.
Du kan også vælge at sammensætte dit helt eget uddannelsesforløb, når du tager en akademiuddannelse uden profil.
Tillidsvalgt og akademiuddannelse
Tillidsmænd får gennem Grunduddannelsen for tillidsmænd mulighed for at tage fagmodulet 'Ledelse i praksis', der tæller 10 ECTS-point.
Derudover kan tillidsvalgte via videreuddannelsen stykke fagmoduler sammen til i alt 35 ECTS-point.